Udkommer 10. januar 2019: KÆRE EVAN HANSEN

Kære-evan-hansen_red
//Anmeldereksemplar fra forlaget//

Dette eksemplar af Kære Evan Hansen blev uddelt allerede sidste år på BogForum – jeg læste den da også samme uge. Men det er ikke altid lige så nemt at finde ordene som det er at læse dem. Kære Evan Hansen er en speciel historie, og i lang tid kunne jeg ikke få skrevet en anmeldelse. Jeg var simpelthen i tvivl om, hvad jeg skulle synes om den – men uanset hvad jeg får skrevet her, så er det stensikkert, at bogen bliver en succes.

Fortsæt med at læse “Udkommer 10. januar 2019: KÆRE EVAN HANSEN”

Boguglen på eventyr: BOGFORUM 2018

bogstak//Indeholder omtale af boggaver fra forlag//

Turen gik i går, lørdag, til Bogforum i Bella Center, og hvilken dag det var! Min mor, (der jo er boghandler), og jeg var afsted sammen. Det betød selvfølgelig, at der også var plads til lidt kage og kaffe.. Heldigvis var der masser af små cafeer rundt omkring, så mad var der nok af! Fortsæt med at læse “Boguglen på eventyr: BOGFORUM 2018”

HAZEL WOOD af Melissa Albert

20180501_162712//Læseksemplar//

Hazel Wood er magisk, fortryllende – og en lille smule forglemmelig. Jeg nød at læse den, mens jeg sad med den, men jeg har svært ved at genkalde mig karakterne nu, efter et par uger væk fra den. Den har en unik, eventyrlig stemning, der næsten hænger i luften bagefter. Men plottet er gemt under bogens tætte mysterie – et mysterie, der ikke kommer helt til sin ret i bogens afslutning.

Fortsæt med at læse “HAZEL WOOD af Melissa Albert”

SANDCASTLE EMPIRE af Kayla Olson

Læseeksemplar fra forlaget.

Sandcastle Empire foregår i en ikke så fjern fremtid, hvor verden er ændret for altid, af klimaforandringer og de fremstormende Ulve, en militærgruppe der har overtaget USA. Eden, vores hovedperson, var én af de rigeste i befolkningen, og en af dem som Ulvene gik efter først. Ved bogens begyndelse møder vi hende siddende på en strand, nær de barakker der er hendes nye hjem, i fangelejren New Port Isabel. Edens verden, der før var fyldt med rigdom og luksus, består nu af 12-timers arbejdsdage og total fattigdom, styret af Ulvene. Hendes eneste ønske er at slippe væk, og finde vejen til asyl-øen Refugium, som måske, måske ikke, blot er et rygte.

SandcastleEmpire-Olson

Bogen er en blanding af Hunger Games og Maze Runner-serierne, med et lille twist af Divergent; kort sagt, alt det der har været populært i YA-bøger de seneste par år, har fået en plads i Olsons debutroman. Dette er dog ikke nødvendigvis en positiv ting.

Fortsæt med at læse “SANDCASTLE EMPIRE af Kayla Olson”

SPELLSLINGER af Sebastien de Castell

Spellslinger-forside-red

Læseeksemplar fra forlaget.

Jeg havde aldrig hørt om ‘Spellslinger’ før. Eller forfatteren, Sebastien de Castell. Min fejl, indser jeg nu. For den første bog i Spellslinger-serien er virkelig god. Jeg har ikke læst noget af Castell før, men jeg har siden endt læsning af denne bog opdaget at han er forfatteren til Greatcoats-serien, en tilsyneladende helt fantastisk fantasy serie som jeg selvfølgelig har tilføjet til min læseliste.

Spellslinger er ikke den mest originale bog jeg nogensinde har læst, men den var fyldt med hæsblæsende scener og virkelig skønne karakterer hele vejen igennem. Fantastisk Halloween-læsning. Magi, action, talende egernkatte, kort anvendt som våben og (dumdristige) heltegerninger – Spellslinger har det hele!

Fortsæt med at læse “SPELLSLINGER af Sebastien de Castell”

MIRROR, MIRROR af Cara Delevingne (og Rowan Coleman)

MirrorMirror-CaraDelevigne_red

Læseeksemplar fra forlaget.

Cara Delevingne, bedst kendt som model og skuespiller, har skrevet denne bog – i samarbejde med Rowan Coleman, succesfuld forfatter af ungdomsbøger. Hvis man ser på forsiden, er det vist ingen tvivl om hvilket ét af de navne der trækker mest, når det kommer til at sælge bogen. Hvilket er fint. Men et godt navn giver ikke nødvendigvis en god bog – og denne skuffede desværre ret meget.

Inden der læses videre, skal jeg dog lige påpege, at der i denne anmeldelse kan forekomme noget der minder om spoilere. Ikke rigtige spoilere, men noget der kommer ret tæt på, da vi altså har at gøre med en ‘whodunnit’-bog, og det er næsten umuligt at skrive om den slags uden at afsløre lidt for meget. Beware.

Fortsæt med at læse “MIRROR, MIRROR af Cara Delevingne (og Rowan Coleman)”

SKILDPADDER HELE VEJEN NED AF John Green

skildpadderhelevejenned_red

Læseeksemplar fra forlaget.

John Green har gjort det igen. Han har skrevet en fantastisk, rørende, fantasifuld og meget velskrevet roman. Men under læsningen blev jeg pludselig i tvivl. Havde jeg læst bogen før? Hvordan kunne det lade sig gøre, når den først lige er udkommet? Det føles lidt som om, at Green har fundet en god opskrift på YA-bøger, og har valgt at følge den med denne bog også. Det er ærgerligt, for det hele begynder egentlig meget godt. Men så falder historien ind i sit sædvanlige mønster..

Fortsæt med at læse “SKILDPADDER HELE VEJEN NED AF John Green”

LUNAR-KRØNIKEN af Marissa Meyer. Must read!

LunarKrønikenCollageRedigeret

Lunar krøniken var lidt af en overraskelse for mig. Den havde stået på min Goodreads ‘to read’-liste i lang tid, og pludselig (i november 2016) udkom den første bog i serien, Cinder, på dansk fra Høst & Søn – jeg måtte selvfølgelig læse den med det samme! Hele serien er baseret på genfortællinger af klassiske eventyr, men placeret i en science fiction version af vores verden, langt ude i fremtiden. Fantasy-sci-fi med eventyrelementer? Oh yes. Den perfekte serie til mig. Troede jeg.

Fortsæt med at læse “LUNAR-KRØNIKEN af Marissa Meyer. Must read!”

Gode bøger til efteråret

JoesBog
Nuværende læsning. Perfekt til at løfte humøret på disse regnfulde dage!

Der er mange måder at bruge de mørke (og til tider triste!) efterårsdage på. Men jeg mener nu altså, at den bedste måde at bruge sin tid på, er med en kop te (eller varm kakao.. med flødeskum..) og en god bog. Herunder er en lille opremsning af de bøger jeg altid anbefaler til mine venner når de mangler noget inspiration. Det er ikke altid at de lytter til mig, men der er en grund til at jeg altid vender tilbage til de her bøger! De er virkelig velegnede til at nyde på sofaen, under et tæppe og med en varm drik ved siden af sig. Joes bog, vist herover, er selvfølgelig den første jeg anbefaler. Den er fantastisk, og selvom jeg knap har læst 50 sider, så får den mig til at grine højt – perfekt efterårsbog, men absolut ikke den eneste der er værd at læse lige i øjeblikket!

Fortsæt med at læse “Gode bøger til efteråret”