Boguglen på eventyr: Colson Whitehead i Politikens Boghal

Boguglen-udflugt2

I går var jeg på udflugt med min mor, for at se Colson Whitehead blive interviewet om Den underjordiske jernbane, og måske – hvis vi var heldige – få signeret vores eksemplarer af bogen. Inden vi fandt vores pladser på trappen i Boghallen, satte vi os og nød et (lille?) stykke kage og en god kop kaffe på Café Vivaldi på Axeltorv. Det var lige akkurat varmt nok til at sidde udenfor, hvilket vi skyndte os at udnytte. Der bliver hurtigt indelukket og en smule støjende indenfor, men det er blevet mere roligt på torvet nu da byggeriet næsten er færdigt.

Som det ses på billedet ovenover, havde jeg medbragt min nyeste bog der er snuppet fra hylden, Den sidste af Alexandra Oliva. Jeg færdiggjorde den i nat, men det hører til et andet indlæg, der måske kommer op engang  i morgen. (:

Oplevelsen i Boghallen var virkelig fed. Colson blev interviewet af Tonny Vorm, og samtalen mellem dem virkede ret naturlig, hvilket måske kan forklares ved at de har snakket sammen næsten konstant de sidste tre dage; Colson har haft et ret stramt skema her i weekenden, både med Louisiana Literature, og adskillige TV- og papirinterviews til forskellige medier. Men han virkede frisk og veloplagt, og de fik dækket adskillige spændende emner, heriblandt bogens tilblivelse. Vi løb også ind i Helle Vincentz, hvilket altid er en ren fornøjelse!

 

Fortsæt med at læse “Boguglen på eventyr: Colson Whitehead i Politikens Boghal”