Læseeksemplar fra forlaget.
Der er intet som ordentlig sci-fi der kan redde sommeren. Og der er ingen tvivl om at Dark Matter er en af de bedre science fiction-romaner jeg har læst i lang tid. Den blev anbefalet til mig (lettere hysterisk) af begge mine forældre, men med en formaning om, at det er en af “den slags bøger man læser på én gang, så find det rigtige tidspunkt.” De fik, som altid, helt ret i dette. Jeg læste den henover en eftermiddag og aften, fuldstændig opslugt fra side 1.

Lidt om handlingen:
Jason Dessen, vores hovedperson, vågner et fremmed sted, fastspændt til en briks. De sidste ord han hørte inden han mistede bevidstheden, var “er du lykkelig i dit liv?“. Han ønskes tillykke ved ankomst, og alle lader til at genkende ham. Men Jason aner ikke hvor han er, eller hvem disse mennesker skal forestille at være. Da han kommer hjem, er hans kone ingen steder at finde, og hans søn er aldrig blevet født. Forvirringen er så velskrevet at den rækker helt ud til læseren, der ikke kan gøre andet end at følge med Jason, gennem et liv der ikke er hans, i jagten på svar som han måske ikke vil finde i denne verden.
Fortsæt med at læse “DARK MATTER af Blake Crouch”