PACHINKO af Min Jin Lee

20181021_123734.jpg//Læseeksemplar fra mit job i en boghandel.//

Pachinko er ikke bare en slægtsroman – den er en kærlighedserklæring til et Korea, der ikke længere eksisterer, og en manifestation af drømmen om et bedre liv i et nyt land. Bogen er meget aktuel ift. de udfordringer der stadig eksisterer for immigranter i dag, og den vil være interessant at læse for langt de fleste.

Fortsæt med at læse “PACHINKO af Min Jin Lee”

HANS BLODIGE PROJEKT af Graeme Macrae Burnet

2018-03-26 10.39.05 1.jpg
//Læseeksemplar//

Hans blodige projekt er en fortælling om magt, familie, ære og traditioner. Bogen er en rå, upoleret beskrivelse af en verden, der ligger langt fra vores egen. I det skotske højland er det din status der bestemmer din fremtid, og jordeejeren der bestemmer over din velfærd. Graeme Macrae Burnet præsenterer på fineste vis hvordan de forhold til sidst kan drive en mand langt ud over kanten i denne spændende roman.

Fortsæt med at læse “HANS BLODIGE PROJEKT af Graeme Macrae Burnet”

Udkommer 8. marts: KRAFTEN af Naomi Alderman

2018-02-28-03-43-36-1.jpg

//Anmeldereksemplar//
Kraften er en helt fantastisk bog. Der er ikke så mange andre måder at sige det på. Selvom der gik et øjeblik før jeg blev fanget af historien, så var bogen ikke til at lægge væk igen da den først havde fået fat i mig. Jeg læste den på en dag, og kommer helt sikkert til at læse den igen.

Fortsæt med at læse “Udkommer 8. marts: KRAFTEN af Naomi Alderman”

Fænomenal sci-fi fantasy: The Broken Earth – En trilogi af N. K. Jemisin

Broken Earth- NK Jemisin2

Når en bog vinder en Hugo-award, er det som regel et ret godt tegn på at den er værd at læse. Når to bøger i samme trilogi vinder den, er der vist ingen tvivl om at serien er god. The Broken Earth-serien er endda mere end god. Den er fantastisk. Hvis man er til sci-fi med elementer af fantasy, så må man ikke gå glip af denne serie!

Fortsæt med at læse “Fænomenal sci-fi fantasy: The Broken Earth – En trilogi af N. K. Jemisin”

LUNAR-KRØNIKEN af Marissa Meyer. Must read!

LunarKrønikenCollageRedigeret

Lunar krøniken var lidt af en overraskelse for mig. Den havde stået på min Goodreads ‘to read’-liste i lang tid, og pludselig (i november 2016) udkom den første bog i serien, Cinder, på dansk fra Høst & Søn – jeg måtte selvfølgelig læse den med det samme! Hele serien er baseret på genfortællinger af klassiske eventyr, men placeret i en science fiction version af vores verden, langt ude i fremtiden. Fantasy-sci-fi med eventyrelementer? Oh yes. Den perfekte serie til mig. Troede jeg.

Fortsæt med at læse “LUNAR-KRØNIKEN af Marissa Meyer. Must read!”

DEN UNDERJORDISKE JERNBANE af Colson Whitehead

Den underjordiske jernbane

Læseeksemplar fra forlaget.

Det har i dag været ægte dansk sommervejr. Overskyet og gråt, perfekt til at læse en god bog med en kop te!
Jeg startede på Den underjordiske jernbane i går eftermiddags, og håbede at jeg ville nå at læse den før min skønne søster kom på besøg her i Aarhus. Der var dog ikke meget at være nervøs for, da bogen er så spændende at den nemt kan læses i et snuptag. Jeg blev færdig med den ca. 20 minutter før jeg skulle mødes med Sara ved Bruun’s Galleri. Da jeg skal til Sjælland i morgen og en uges tid frem, og i den forbindelse ind og se Colson i Politikens Boghal på søndag, var det vigtigt for mig at få den læst i tide! Nu ser jeg endnu mere frem til d. 26. (: (:

Fortsæt med at læse “DEN UNDERJORDISKE JERNBANE af Colson Whitehead”

DARK MATTER af Blake Crouch

Læseeksemplar fra forlaget.

Der er intet som ordentlig sci-fi der kan redde sommeren. Og der er ingen tvivl om at Dark Matter er en af de bedre science fiction-romaner jeg har læst i lang tid. Den blev anbefalet til mig (lettere hysterisk) af begge mine forældre, men med en formaning om, at det er en af “den slags bøger man læser på én gang, så find det rigtige tidspunkt.” De fik, som altid, helt ret i dette. Jeg læste den henover en eftermiddag og aften, fuldstændig opslugt fra side 1.

DarkMatter

Lidt om handlingen:
Jason Dessen, vores hovedperson, vågner et fremmed sted, fastspændt til en briks. De sidste ord han hørte inden han mistede bevidstheden, var “er du lykkelig i dit liv?“. Han ønskes tillykke ved ankomst, og alle lader til at genkende ham. Men Jason aner ikke hvor han er, eller hvem disse mennesker skal forestille at være. Da han kommer hjem, er hans kone ingen steder at finde, og hans søn er aldrig blevet født. Forvirringen er så velskrevet at den rækker helt ud til læseren, der ikke kan gøre andet end at følge med Jason, gennem et liv der ikke er hans, i jagten på svar som han måske ikke vil finde i denne verden.

Fortsæt med at læse “DARK MATTER af Blake Crouch”

STATION ELEVEN. Når civilisationens undergang bliver smuk

 

stationeleven_Fotor
Penguin Random House

Station Eleven af Emily St. John Mandel lyder som en simpel bog: En verdensomspændende influenzaepidemi bryder ud og dræber stort set hele jordens befolkning. Verdensøkonomien bryder sammen, sammenhængskræfterne smuldrer. Elnettet bryder sammen. Verden går i sort. De få mennesker der er tilbage klarer sig i en mørk og ubehagelig verden, der pludselig er blevet vild igen efter århundreders fremgang. Simpelt på overfladen, ja, men Station Eleven er så meget mere end blot endnu en dyster, apokalyptisk historie. Det er en historie om tab, sorg, håb, kærlighed.

Fortsæt med at læse “STATION ELEVEN. Når civilisationens undergang bliver smuk”