HAZEL WOOD af Melissa Albert

20180501_162712//Læseksemplar//

Hazel Wood er magisk, fortryllende – og en lille smule forglemmelig. Jeg nød at læse den, mens jeg sad med den, men jeg har svært ved at genkalde mig karakterne nu, efter et par uger væk fra den. Den har en unik, eventyrlig stemning, der næsten hænger i luften bagefter. Men plottet er gemt under bogens tætte mysterie – et mysterie, der ikke kommer helt til sin ret i bogens afslutning.

Fortsæt med at læse “HAZEL WOOD af Melissa Albert”

Dewey’s 24-timers læsemaraton

bibliotek_readathon

I denne weekend afholdes der i hele verden det, der kaldes Dewey’s 24 Hour Readathon – eller, på dansk, et læsemaraton. Jeg skal for første gang prøve kræfter med det, og jeg glæder mig meget!

Der er oficielle, internationale starttider på hjemmesiden, men på mit kollegie hvor vi afholder det, har vi besluttet at gøre det fra kl. 9.00 denne morgen, til kl. 9.00 i morgen, søndag.

Vi har alle medbragt vores egne ‘læsebunker’, og har desuden medbragt ekstra bøger til fællesbiblioteket så alle har chancen for at læse lige hvad de har lyst til.

Selv har jeg planlagt at læse min ‘sædvanlige’ genre: Fantasy. Her har jeg valgt American Gods og Good Omens af Neil Gaiman (og Terry Pratchett) – American Gods er genlæsning, for jeg har aldrig haft fornøjelsen af at læse den på engelsk.

Jeg har også endelig fået muligheden for at læse fortsættelsen til den fantastiske The Lies of Locke Lamora af Scott Lynch, og som en lille afstikker, Bad Guys af Aaron Blabey, som egentlig er en børnebog. Men alle bøger er velkomne, og jeg har da også planlagt at få læst Jane Eyre, hvis jeg får tid til det.

Jeg opdaterer løbende her på bloggen i løbet af dagen (og natten!) x

20180428_111007

Fænomenal sci-fi fantasy: The Broken Earth – En trilogi af N. K. Jemisin

Broken Earth- NK Jemisin2

Når en bog vinder en Hugo-award, er det som regel et ret godt tegn på at den er værd at læse. Når to bøger i samme trilogi vinder den, er der vist ingen tvivl om at serien er god. The Broken Earth-serien er endda mere end god. Den er fantastisk. Hvis man er til sci-fi med elementer af fantasy, så må man ikke gå glip af denne serie!

Fortsæt med at læse “Fænomenal sci-fi fantasy: The Broken Earth – En trilogi af N. K. Jemisin”

URMAGEREN I FILIGREE STREET af Natasha Pulley

Urmageren i Filigree Street-Natasha Pulley_red

Læseeksemplar fra forlaget.

Hvis man som fantasylæser kun får tid til at læse én bog i januar, så skal det være denne. Aldrig før har jeg læst en roman der var så mystisk, forvirrende og dragende på samme tid. Den er en ekstremt vellykket steampunk-roman, der er en fryd at læse.

Fortsæt med at læse “URMAGEREN I FILIGREE STREET af Natasha Pulley”

Boguglen på eventyr: København, bøger, og kage (næsten..)

eventyr-collage2-FINAL

I dag har været en lang dag: Klip, hårfarvning, shopping og god mad. Jeg har været med familien i København. Da jeg var yngre tog vi ofte på en hyggelig ‘københavnertur’, men da jeg har boet i Aarhus i lidt mere end to år nu, er det mange år siden vi sidst har haft tid til det. Da jeg er på Sjælland i et stykke tid for at skrive en eksamensopgave til mit tilvalg i journalistisk formidling, fandt vi dog endelig en dag hvor det kunne lade sig gøre. Det endte selvfølgelig med et kæmpe bogkøb og en masse god mad. Som altid. 🙂

Fortsæt med at læse “Boguglen på eventyr: København, bøger, og kage (næsten..)”

SPELLSLINGER af Sebastien de Castell

Spellslinger-forside-red

Læseeksemplar fra forlaget.

Jeg havde aldrig hørt om ‘Spellslinger’ før. Eller forfatteren, Sebastien de Castell. Min fejl, indser jeg nu. For den første bog i Spellslinger-serien er virkelig god. Jeg har ikke læst noget af Castell før, men jeg har siden endt læsning af denne bog opdaget at han er forfatteren til Greatcoats-serien, en tilsyneladende helt fantastisk fantasy serie som jeg selvfølgelig har tilføjet til min læseliste.

Spellslinger er ikke den mest originale bog jeg nogensinde har læst, men den var fyldt med hæsblæsende scener og virkelig skønne karakterer hele vejen igennem. Fantastisk Halloween-læsning. Magi, action, talende egernkatte, kort anvendt som våben og (dumdristige) heltegerninger – Spellslinger har det hele!

Fortsæt med at læse “SPELLSLINGER af Sebastien de Castell”

LUNAR-KRØNIKEN af Marissa Meyer. Must read!

LunarKrønikenCollageRedigeret

Lunar krøniken var lidt af en overraskelse for mig. Den havde stået på min Goodreads ‘to read’-liste i lang tid, og pludselig (i november 2016) udkom den første bog i serien, Cinder, på dansk fra Høst & Søn – jeg måtte selvfølgelig læse den med det samme! Hele serien er baseret på genfortællinger af klassiske eventyr, men placeret i en science fiction version af vores verden, langt ude i fremtiden. Fantasy-sci-fi med eventyrelementer? Oh yes. Den perfekte serie til mig. Troede jeg.

Fortsæt med at læse “LUNAR-KRØNIKEN af Marissa Meyer. Must read!”

Gode bøger til efteråret

JoesBog
Nuværende læsning. Perfekt til at løfte humøret på disse regnfulde dage!

Der er mange måder at bruge de mørke (og til tider triste!) efterårsdage på. Men jeg mener nu altså, at den bedste måde at bruge sin tid på, er med en kop te (eller varm kakao.. med flødeskum..) og en god bog. Herunder er en lille opremsning af de bøger jeg altid anbefaler til mine venner når de mangler noget inspiration. Det er ikke altid at de lytter til mig, men der er en grund til at jeg altid vender tilbage til de her bøger! De er virkelig velegnede til at nyde på sofaen, under et tæppe og med en varm drik ved siden af sig. Joes bog, vist herover, er selvfølgelig den første jeg anbefaler. Den er fantastisk, og selvom jeg knap har læst 50 sider, så får den mig til at grine højt – perfekt efterårsbog, men absolut ikke den eneste der er værd at læse lige i øjeblikket!

Fortsæt med at læse “Gode bøger til efteråret”

Når en bog ikke er god: Min oplevelse af ‘Mithos’ af Kristian Leth

MithosLæseeksemplar fra forlaget.

Jeg hader normalt at efterlade bøger. Jeg plejer at gøre en dyd ud af at færdiggøre alle bøger jeg begynder på, uanset hvor lidt jeg kan lide dem. Nogle gange kan man være heldig, da det viser sig at bogen faktisk bliver god efter 80% af den er læst.

Nu hvor jeg har fået travlt med studie, arbejde og andre sociale arrangementer, har det dog ændret sig lidt. Jeg er ikke interesseret i at bruge for meget tid på en bog der bare ikke bliver bedre efter et par hundrede sider.

Men i dette tilfælde måtte jeg give op allerede på side 91.
Fortsæt med at læse “Når en bog ikke er god: Min oplevelse af ‘Mithos’ af Kristian Leth”

Feriens sidste bøger

_MG_8507

Tiden for semesterstart nærmer sig, og disse bøger er hvad jeg regner med at få læst som det sidste, inden jeg skal tilbage til forelæsningerne d. 31. august. Nogle er nye, andre er ældre udgivelser, og en enkel af dem udkommer først d. 15. august.

Bøgerne er udvalgt af forskellige årsager, og det var egentlig først da jeg kom hjem med dem at jeg opdagede at de alle er udkommet på forskellige forlag! Men det er kun heldigt, det er altid godt at sprede sin læsning lidt ud. Bogen Hvis jeg var din pige af Meredith Russo lyder super interessant, og den har jeg glædet mig længe til at læse. Den udkom allerede sidste år, i oktober, så en nyhed er den ikke ligefrem. Men jeg har hørt meget godt om den.

Løgnens træ er en bog jeg har haft stående på min to-read liste i lang tid, og jeg er super glad for endelig at have tid til den.

Mithos er lidt af en joker. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal forvente af den, men jeg er vild med at læse danske forfattere, især når de begiver sig ud i fantasy. Så denne ser jeg virkelig frem til at komme i gang med.

En lille tjeneste af Darcey Bell udkommer først d. 15. august – mit eksemplar er en såkaldt ‘læser’, et læseeksemplar fra forlaget, som jeg har lånt på mit job. Det er en af de største fordele ved at være ansat i en boghandel!(!!)

Den underjordiske jernbane er måske den jeg glæder mig allermest til at læse. Forfatteren, Colson Whitehead, gæster Politikens Boghal d. 27. august, og da jeg skal ind og høre hvad han har at sige, er jeg selvfølgelig nødt til at få den læst. Nå ja, og så er den lige kommet på Man Booker Longlist (ud over de awards han allerede har vundet for den), og min mor er vild med den. Så den er altså lidt af et must-read.

Nu er det bare om at komme i gang!

x

GemGemGemGem