DARK MATTER af Blake Crouch

Læseeksemplar fra forlaget.

Der er intet som ordentlig sci-fi der kan redde sommeren. Og der er ingen tvivl om at Dark Matter er en af de bedre science fiction-romaner jeg har læst i lang tid. Den blev anbefalet til mig (lettere hysterisk) af begge mine forældre, men med en formaning om, at det er en af “den slags bøger man læser på én gang, så find det rigtige tidspunkt.” De fik, som altid, helt ret i dette. Jeg læste den henover en eftermiddag og aften, fuldstændig opslugt fra side 1.

DarkMatter

Lidt om handlingen:
Jason Dessen, vores hovedperson, vågner et fremmed sted, fastspændt til en briks. De sidste ord han hørte inden han mistede bevidstheden, var “er du lykkelig i dit liv?“. Han ønskes tillykke ved ankomst, og alle lader til at genkende ham. Men Jason aner ikke hvor han er, eller hvem disse mennesker skal forestille at være. Da han kommer hjem, er hans kone ingen steder at finde, og hans søn er aldrig blevet født. Forvirringen er så velskrevet at den rækker helt ud til læseren, der ikke kan gøre andet end at følge med Jason, gennem et liv der ikke er hans, i jagten på svar som han måske ikke vil finde i denne verden.

Fortsæt med at læse “DARK MATTER af Blake Crouch”

EN LILLE TJENESTE af Darcey Bell

En-lille-tjeneste

Læseeksemplar fra forlaget.

Jeg læser sjældent krimier og thrillere, men de seneste par måneder er der alligevel ‘sluppet’ et par stykker igennem, heriblandt denne. Jeg ved egentlig ikke hvorfor En lille tjeneste lige er den der blev udvalgt; måske fordi den ikke var udkommet endnu, måske fordi den lød psykologisk a la Gillian Flynn? (Forfatter til Skarpe genstande, Mørke steder, og måske bedst kendt, Kvinden der forsvandt). Én ting er i hvert fald sikker, og det er at den ekstremt spændende!

Fortsæt med at læse “EN LILLE TJENESTE af Darcey Bell”

STATION ELEVEN. Når civilisationens undergang bliver smuk

 

stationeleven_Fotor
Penguin Random House

Station Eleven af Emily St. John Mandel lyder som en simpel bog: En verdensomspændende influenzaepidemi bryder ud og dræber stort set hele jordens befolkning. Verdensøkonomien bryder sammen, sammenhængskræfterne smuldrer. Elnettet bryder sammen. Verden går i sort. De få mennesker der er tilbage klarer sig i en mørk og ubehagelig verden, der pludselig er blevet vild igen efter århundreders fremgang. Simpelt på overfladen, ja, men Station Eleven er så meget mere end blot endnu en dyster, apokalyptisk historie. Det er en historie om tab, sorg, håb, kærlighed.

Fortsæt med at læse “STATION ELEVEN. Når civilisationens undergang bliver smuk”