Folkebiblioteket har vi haft i 100 år – får vi 100 mere?

20200305_164301
foto: Lea Foged Pedersen

I dag kan vi i Danmark fejre, at vi har haft en lovgivning om fri og lige adgang til danske folkebiblioteker i 100 år. Det er noget af en præstation. I dag fejrer man desuden World Book Day i Storbritannien og Irland (den egentlige, officielle dag er d. 23. april, som udpeget af UNESCO, men englænderne vil vel altid være lidt rebelske..) – og det er da fantastisk at bøger stadig giver anledning til fejring!

Dog har vi også i dag, i danske medier, fået en interessant besked fra DF: Folkebiblioteket skal nytænkes. Min første reaktion var naturligvis modvilje, idet jeg endnu ikke har været enig i en eneste udtalelse fra en DF’er. Tanken om nytænkning er jeg ikke nødvendigvis imod. Men de argumenter som Pernille Bendixen (kulturordfører for DF) kommer med, er ganske problematiske. Herunder er et lille udpluk fra DR-artiklen, linket ovenover.

“Bøger kan du købe i iTunes, så man har slet ikke brug for bibliotekerne, som de var i gamle dage.”

“Hvis jeg ser på mine egne børn og deres kammerater, læser de jo aldrig bøger. Jeg er bange for, at der kommer en ny generation af borgere, som ikke læser bøger.”

Der er da også nogle udtalelser fra Socialdemokratiets kulturordfører, Jan Johansen:

“[…] men jeg er ikke helt sikker på, at den fysiske bog bliver ved med at være der for voksne. For det er jo spørgsmålet, hvis man kigger ud; hvad er det egentlig, folk griber til? De vil have deres oplysninger på den hurtigste måde.”

Først er jeg nødt til at fokusere på Johansens kommentar: Er han klar over at bøger også er skønlitteratur? Bøger handler ikke udelukkende om at ‘få oplysninger’, og det er ærgerligt at en kulturordfører reducerer bøger til blotte oplysninger, og ikke de enorme verdener af fantasi og drama, der udfolder sig mellem deres sider. Ideen om at ‘det digitale’ overvinder bøger, er direkte forkert. Det passer simpelthen ikke, at den fysiske bog vil uddø på de digitale tilbuds alter. Tværtimod så viser det sig oftest at digitale løsninger fungerer som et ganske godt supplement til de fysiske produkter. Dette er bare et af resultaterne fra den nyeste rapport fra Slots- og kulturstyrelsen om bogens vilkår i Danmark. Jeg vil vende tilbage til denne rapport flere gange, for det lader ikke til at politikerne har læst den. Sjovt nok.

Lad os så vende tilbage til Pernille Bendixens kommentarer. Hun affejer også den fysiske bog med en kynisme, der er forbavsende – og ganske skræmmende –  for en person hvis titel er kulturordfører. Igen må jeg henlede opmærksomheden på rapporten fra SLKS. Der er ingen beviser for at e-bøger på nogen måde vil drive papirbogen ud af danskernes hænder. Det er ganske rigtigt at vores forbrug af digitale versioner, både lyd- og e-bøger er stigende, men det betyder ikke at den analoge version er død.

Bendixens næste kommentar er muligvis endnu mere skræmmende, og lidt af en indrømmelse: Hendes børn læser ikke, deres venner læser ikke, og derfor er Bendixen bange for at der kommer en helt ny generation af borgere der slet ikke læser bøger.

Men hvor ligger ansvaret henne? Mange undersøgelser peger på, at børns læsevaner er noget der kommer hjemmefra. I den største undersøgelse af børns læsevaner nogensinde, står det klart at de tre største faktorer for børns læsevaner er deres venner, de film de ser, og Mor. Dette gælder især, når børnene er små. At DF har en kulturordfører der selv indrømmer at hendes børn ikke læser, må I så selv vurdere betydningen af.

Bendixen mener, at en nytænkning er det der skal til. Jeg er ikke uenig. Men at hun baserer dette på en idé om at bogen generelt er død, at ingen vil læse i fremtiden, og at bøger er noget der skal købes på iTunes, er en absolut falliterklæring.

Jeg har besøgt mange biblioteker over hele landet. Fælles for dem alle, er at de der arbejder der, gør det med en entusiasme der næsten ikke kan findes andre steder. De arrangerer allerede geniale begivenheder, sjove workshops og laver interessante foredrag. De inkluderer andre aktører i lokalområdet, f.eks. den lokale boghandler, og åbner litteraturen op på måder som jeg ærligt talt ikke tror, at politikerne kan forestille sig. Og de gør alt dette på trods af tidligere regeringers sparekrav!

Bibliotekerne har aldrig kun været et sted for fysiske bøger. Ej heller har de kun været der for oplysning. Det er et sted for fælles oplevelser, hvor man som barn kan gå hen og finde ro, og være sig selv – eller hænge ud med sine venner ved en computer. Det er her, man kan finde den bog man ønskede sig til jul men ikke fik, eller skrive sig på venteliste til den nyeste krimi i yndlingsserien. Det er et sted for oplysning, ja, men nogle gange er det en slags oplysning der ikke kan findes i en app eller med en Google-søgning.

At to kulturordførere ikke ved mere om vores skønne folkebiblioteker er skammeligt, og jeg håber at de stikker næsen i en bog (eller i det mindste en rapport eller to) før de finder på en masse ‘spændende’ forslag der undergraver den fantastiske institution vores biblioteker er.

 

Læs mere her:

DR: DF vil ændre biblioteksloven

Slots- og Kulturstyrelsen: Bogen og litteraturens vilkår 2017

Tænketanken Fremtidens Biblioteker: Børns læsning 2017

One thought on “Folkebiblioteket har vi haft i 100 år – får vi 100 mere?”

  1. Jeg kunne virkelig godt lide din blog. Disse oplysninger er relevante og kan bruges i arbejdet. Endelig fandt jeg svarene på mine spørgsmål. Tak, held og lykke!

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s