//Anmeldereksemplar fra forlaget//
Her er en bog, der absolut fortjener sin kultstatus. Vi har altid boet på slottet er måske bedre kendt i sit hjemland, USA, end den er her, men det ændrer sig forhåbentligt snart. Med en filmatisering af både denne bog, og ét af Shirley Jacksons andre værker, The Haunting of Hill House, er der meget der tyder på, at hendes forfatterskab er på vej til at have en opblomstring herhjemme. Det er på tide.
Mary Katherine Blackwood, eller Merricat, bor med sin søster Constance og sin onkel Julian i det førnævnte slot. For foden af bakken ligger en lille landsby, og det er her, historien starter. Eller, lad os sige, at det er her, vi snart finder ud af, at den starter. Merricat er nemlig ikke en ligefrem fortæller, der blot opremser historien fra A til B. Hendes tanker, som vi følger gennem hele bogen, er knudrede og til tider svært forståelige. Men altid ildevarslende.
Merricat har meget faste rutiner, og hendes liv drejer sig blot om at hjælpe sin søster og sin onkel med at have det mest fornøjelige og simple liv i det store hus. Men det er ikke altid nemt. Landsbyboerne hader dem, er Merricat overbevist om. Sådan har det været, lige siden giftmordet der tog livet af det meste af familien.
Da bogen finder sin begyndelse, følger vi Merricat på en indkøbstur, og får med det samme et indblik i hendes måde at tænke på, der lægger hele stilen for resten af bogen. Historien fortælles med et bagudsyn, der konstant påminder os, driller os med varsler om fremtiden, som jeg som læser kun kan vente på finder sted. Det er uudholdeligt, og understreger kun uhyggen, der slog kløerne i mig fra første side.
Vi har altid boet på slottet er en fremragende, uhyggelig, nervepirrende og hemmelighedsfuld roman. Den formår at være alle disse ting (og mere!) på blot 255 sider. Den er så tætpakket med vaskeægte horror, at den til tider ligefrem var ulæselig. (Dette er en god ting, forstås.)
Det er historiens hyggelige og afslappede tempo, der forstærker dens ubehagelige stemning. Vi følger Merricat, Constance og Julian i deres daglige gøremål, der alle virker ganske fornuftige – men lige under overfladen lurer en skinger tone, som skaber et ubehag, der graver sig helt under huden på én.
Historien i Vi har altid boet på slottet er ikke ‘bare’ en gyser. Den er toppen af gotisk litteratur; det eksistentielle ubehag, der gennemsyrer siderne, den faretruende, men også tiltrækkende bygning, hvor handlingen udspiller sig, er klassiske elementer inden for genren, der udmærker sig ved at være frastødende og fængslende på samme tid.
Shirley Jackson underspiller gyset i en sådan grad, at selv helt almindelige ting får et ildevarslende skær, og snart blev jeg da selv helt ramt af bogens paranoide stemning – hvem har brug for gyserfilm, når der findes gysere som denne bog?
Denne bog egner sig især til de læsere, der er fans af forfattere som Stephen King, Neil Gaiman, Joe Hill eller Edgar Allan Poe.
Trænger man til mere gys i samme stil, har jeg hørt at Netflix’ version af The Haunting of Hill House, også skrevet af Shirley Jackson, er værd at se.
Bogen udkommer i morgen, 31. oktober 2018. Find den hos din lokale boghandler, hvis du tør. 😉
| Forfatter: Shirley Jackson | Forlag: Alhambra | Udgivelse: 31. oktober 2018 | Oversætter: Rebekka Hjelholt Svendsen| Originaltitel: We Have Always Lived In the Castle |
Boguglen. En blog. 