//Læseeksemplar fra mit job i en boghandel.//
Pachinko er ikke bare en slægtsroman – den er en kærlighedserklæring til et Korea, der ikke længere eksisterer, og en manifestation af drømmen om et bedre liv i et nyt land. Bogen er meget aktuel ift. de udfordringer der stadig eksisterer for immigranter i dag, og den vil være interessant at læse for langt de fleste.
Bogen starter i en stille fiskerlandsby på Yeongdo, det nuværende Sydkorea. Her møder vi begyndelsen på det, der bliver en vidtrækkende slægtsroman, der strækker sig over adskillige årtier. Vi starter med et par, der oprettede et pensionat for arbejdere i begyndelsen af 1900-tallet, og fortsætter videre til deres børn og børnebørn. Bogens egentlige plot begynder, da Sunja, næsten et mirakelbarn, fødes og opvokser i selvsamme pensionat i de første årtier af det 20. århundrede.
Sunja, der er forgudet af sine forældre, har en fattig men kærlig barndom. Hun arbejder side om side med sine forældre i det lille pensionat fra hun kan gå, og da hun som ung pige forelsker sig i en rig mand, begynder historien at tage fart. Sunja, der bliver gravid, står pludselig i en ekstremt uholdbar situation – men Isak, en præst der bor på pensionatet i samme periode, tilbyder hende chancen for et nyt liv i Japan.
Bogens bagsidetekst siger faktisk mere, end den behøver (og meget mere, end jeg her fortæller!). Men bogen har også mange facetter, og den kan være svær at forklare uden at afsløre for meget af handlingen. Det vigtigste for forståelse af bogens plot inden et køb, er nok i virkeligheden at det er Sunja, vi følger til Japan – og hendes efterkommere, der desperat prøver at skabe sig et liv, i et land der ikke vil kendes ved dem.
Jeg kendte ikke specielt meget til situationen i Japan, (det daværende) Korea og Kina i begyndelsen af det 20. århundrede, og var da slet ikke bekendt med de langvarige konsekvenser, det har haft for øernes beboere, både dengang og delvist også i dag. Jeg kan med sikkerhed sige, at jeg efter endt læsning forstår langt mere. Man kan lære meget af denne bog, hvis man ønsker det.
Gennem de liv vi følger i bogen, præsenterer forfatter Min Jin Lee en barsk og hjerteskærende historie om strikse traditioner, problematiske kulturmøder, mangel på forståelse og fordomme. Men det er også en historie om kærlighed, styrke, sammenhold og stolthed. Hun formår at balancere det triste og ødelæggende med det smukke og kærlige. Bogen er stærk på alle måder, og på trods af den gennemgående følelse af modløshed jeg fik, når jeg læste om de forhold koreanerne havde i Japan, så lykkes det hende at frembringe en historie fyldt med håb for fremtiden.
Historien er til tider lidt langtrukken, men det opvejes af de velskrevne karakterer og deres meget levende omgivelser. Da jeg først var begyndt på bogen, læste jeg den i to store bidder (den er på 599 sider!) – jeg kunne absolut ikke lægge den fra mig igen, fordi jeg var blevet trukket fuldstændig ind i den verden, Min Jin Lee skaber på papiret.
Pachinko er meget anbefalelsesværdig, hvis du interesserer dig for slægtsromaner, historie og mennsker. Den er sprængfyldt med indtryk fra et liv, der kan være svært at forestille sig når man bor i Danmark – og den er enormt velskrevet.
En helt igennem skøn (men også barsk) læseoplevelse, der egner sig perfekt til at blive læst i de kolde efterårsmåneder, under et tæppe og med en kop te ved siden af.
Bogen er allerede udkommet – Find den hos din lokale boghandler. 🙂
| Forfatter: Min Jin Lee | Forlag: Hr. Ferdinand | Udgivelse: 4. oktober 2018 | Oversætter: Henrik Enemark | Originaltitel: Pachinko |
Boguglen. En blog. 