//Læseksemplar//
Hazel Wood er magisk, fortryllende – og en lille smule forglemmelig. Jeg nød at læse den, mens jeg sad med den, men jeg har svært ved at genkalde mig karakterne nu, efter et par uger væk fra den. Den har en unik, eventyrlig stemning, der næsten hænger i luften bagefter. Men plottet er gemt under bogens tætte mysterie – et mysterie, der ikke kommer helt til sin ret i bogens afslutning.
Alice og hendes mor er på flugt. Fra hvad, vides ikke. Men i Alices 17 år på Jorden, har hun ikke boet det samme sted i mere end et par måneder. Hver gang de slår sig ned et sted, rammes de af uforklarlige hændelser og sort uheld. Derfor kører de på kryds og tværs af USA for at være i sikkerhed. Men en dag får Alice og hendes mor et brev: Alices mormor, en legendarisk forfatter, er død på godset Hazel Wood. Hendes forfatterskab rakte ikke længere end til én bog; Eventyr fra Hinterland. Ikke længe efter, kidnappes Alices mor, af en mand der påstår at han kommer fra selvsamme eventyrland.
Alice, der altid har fået besked på at holde sig fra mormorens gods Hazel Wood, er pludselig alene. Hun sætter sig for at redde sin mor fra hvad der tilsyneladende er en eventyrfigur, og ved, at der kun er én måde at gøre det på. Hun må gøre den ene ting, hendes mor forbød hende. Finde Hazel Wood.
Bogen starter langsomt ud. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg var uinteresseret i Alices historie fra bogens begyndelse. Nogle gange ‘klikker’ man bare ikke med en hovedperson, og dette er ét af de tilfælde. Historien har en fed atmosfære, og Melissa Albert er god til at skrive stemninger. Men bogens plot virkede ikke så gennemarbejdet, og på intet tidspunkt var jeg faktisk bekymret for Alice eller hendes skæbne.
Beskrivelser af steder og personer er meget overfladiske, og så mange ting holdes hemmeligt for læseren, at jeg til sidst opgav at undre mig. Jeg fulgte bare med, og håbede at bogen ville forklare tingene efterhånden. (Det gjorde den, men ikke særlig godt.)
Der er mange gode ideer i Hazel Wood, og jeg er altid vild med magisk realisme. Det er fantastisk at drømme sig til andre verdener – mange forfattere har gjort det før Melissa Albert, men jeg synes desværre ikke, at det fungerer helt for hende. Hun bevæger sig hele tiden på grænsen til en bog der kunne være fantastisk, men på intet tidspunkt krydses den. Den famøse røde tråd forsvandt hele tiden ud af hænderne på mig under læsningen, og det var frustrerende. Tilføj desuden en række karakterer, der alle er todimensionelle, så sidder man med en ret flad følelse under læsningen.
Eventyrene fra Hinterland, der dukker op rundt omkring i bogen, er nogle af højdepunkterne. Ideen om Hinterland, og dets plads i bogen, minder meget om Lev Grossmans The Magicians, som er på min læseliste (og som jeg allerede har smug-set lidt som serie). I The Magicians hedder det magiske land Fillory, men ellers er der mange overensstemmelser. Det er altid spændende at se hvordan to forskellige forfattere kan skrive næsten samme idé, og Melissa Alberts evne til at skrive de små gysereventyr fra Hinterland er fremragende – måske hun kunne gøre mere af det. Jeg vil i hvert fald meget gerne læse resten af eventyrerne fra Hinterland!
Hazel Wood føles unik, og på trods af dens mangler, var jeg fastholdt i bogens finurlige univers. Derfor har jeg heller ikke noget imod at anbefale den. Så hvis du kan lide fantasy, eventyr, uhygge, og action, så er Hazel Wood helt sikkert noget for dig. Den var bare ikke helt min kop te. 🙂
Køb den i din lokale boghandel 🙂
| Forfatter: Melissa Albert | Forlag: Carlsen | Udgivelse: 20. februar 2018 | Oversættere: Birgit Fuglsang & Lisette Agerbo Holm | Originaltitel: The Hazel Wood |
Boguglen. En blog. 