Når en bog vinder en Hugo-award, er det som regel et ret godt tegn på at den er værd at læse. Når to bøger i samme trilogi vinder den, er der vist ingen tvivl om at serien er god. The Broken Earth-serien er endda mere end god. Den er fantastisk. Hvis man er til sci-fi med elementer af fantasy, så må man ikke gå glip af denne serie!
Serien handler om Essun. Om hvordan hun finder sin søn myrdet, og hvordan hun opdager at det er hendes mand der har gjort det. Hendes datter er også forsvundet, og andre i landsbyen fortæller Essun at de har forladt byen sammen. Essun er alene, og mens hun sørger over sin søn, bliver kontinentet revet midtover af en gal mand med overnaturlige evner. Landet hun bor i, the Stillness, har oplevet undergang før. Det er ikke noget nyt at jorden går under – men denne gang har Essun på fornemmelsen at det vil tage længere tid end ellers, før balancen er tilbage.
Men Essun går ikke op i om jorden kan reddes; hun vil bare have sin datter tilbage, og viger ikke tilbage for at bruge sine egne overnaturlige evner som en orogene til at gøre det; for Essun husker langsomt hvem hun er, og så er der ikke specielt mange mennesker tilbage der kan stoppe hende.
The Broken Earth-serien er helt unik; når undergang rammer the Stillness, er det ikke panik og forvirring der tager over. Landet er i besiddelse af det de kalder stonelore, som dikterer hvordan byer skal reagere og forberede sig. Alle i de små samfund har en rolle, og derfor har menneskeheden overlevet, selvom Jorden selv gør hvad den kan for at udrydde dem. Essun, seriens hovedperson, er en såkaldt orogene – hun kan manipulere med sten, en nyttig – men også meget farlig – evne. Hun har holdt det skjult i mange år, da hun kan risikere udstødelse fra sin landsby hvis nogen opdager det; men sorgen over hendes søns død svækker hendes viljestyrke, og hendes evner dukker op på forfærdelig vis.
Essun er en modig, stærk og sej heltinde. Men hun er også mor, og oven i det, en mor der sørger over tabet af begge sine børn. Da bogen begynder, handler hele hendes liv om at få sin datter tilbage, og det er denne intense følelse af sorg, tab og angst for datteren der til tider gør plottet helt uudholdeligt. Man ønsker intet andet end at Essun finder sin datter igen – men det er selvfølgelig ikke helt nemt i en verden der bogstaveligt talt er ved at sprække under fødderne på hende.
Bøgerne er virkelig velskrevne, og fortalt på en ganske interessant måde. Jeg er især vild med at jeg egentlig ikke rigtigt kan lide Essun som person; hun tager mange valg der virker selviske og ret kritisable. Men mennesker er sjældent rationelle når de udsættes for ekstreme ting, og det er egentlig ret fedt at følge en karakter som hverken er god eller ond. Essun er bare, og hun gør sit bedste i en verden der på alle måder ramler sammen omkring hende. Hendes handlinger giver oftest kun mening for hende selv. At følge en karakter som for en gangs skyld ikke er teenager er dejligt. Og selvom Essun ikke er helt ung længere, lærer hun alligevel en del, både om sig selv og den verden hun lever i. Som serien udvikler sig, bliver det også klart at der er meget mere i den verden end man umiddelbart troede.
N. K. Jemisin har formået at skabe en så detaljeret og velbeskrevet verden i sin serie, at jeg stadig nu, næsten 10 dage efter at have læst den sidste bog, kan lukke øjnene og mærke asken i luften og jordens rystelser under mine fødder. Hendes karakterer står også tydeligt frem i min hukommelse, med hver deres unikke personlighed. Jeg kommer uden tvivl til at læse denne serie igen.
Serien som helhed får 5/6 stjerner. Jeg anbefaler den med glæde til alle der nyder at læse science fiction serier, men den kommer ikke op på den sidste stjerne på grund af nogle strukturelle problemer i bog 2 og et mærkeligt tempo i den sidste bog, der ikke gjorde noget godt for historiens udvikling.
Serien er ikke udgivet på dansk. Den kan dog godt findes (eller bestilles) i din lokale boghandel. 🙂
| Bog 1: The Fifth Season | Bog 2: The Obelisk Gate | Bog 3: The Stone Sky | Forfatter: N. K. Jemisin | Forlag: Orion (England) | Udgivelse: 2015 |
Boguglen. En blog. 