Læseeksemplar fra forlaget.
Det har ikke været nemt at finde tid til at læse andet end fagbøger i løbet af de seneste par måneder. Min tid har været optaget af bachelorskrivning, og efter afleveringen af dén d. 20. december, besluttede jeg mig for at holde juleferie. Det er dog lykkedes mig at læse et par bøger her og der; Pigen under jorden er én af dem.
Bogen er en arkæologi-krimi, hvilket jo er oplagt læsning for en arkæologistuderende – også selvom jeg normalt ikke er kæmpe fan af krimier. Jeg blev heldigvis glædeligt overrasket af denne.
I bogen møder vi Ruth Galloway, bogens heltinde, da hun vågner om morgenen på en almindelig hverdag. Hun er 40 år gammel, underviser i arkæologi på det lokale universitet, har to katte, og så er hun lidt af en enspænder. Hun bor i et lille, vindblæst hus ved saltmarsken i King’s Lynn, Norfolk. Men da hun bliver ringet op af kriminalinspektør Harry Nelson fra det lokale politi, ændrer hendes hidtil rutineprægede liv sig drastisk. Der er fundet menneskeknogler i marsken, og Nelson mistænker dem for at have forbindelse til Lucy Downey, en pige der forsvandt 10 år tidligere.
Nelson har igennem årene siden Lucys forsvinden modtaget adskillige kryptiske breve om rituelle ofringer – noget som især Ruth, der har udgravet en kultisk høj i området, kan hjælpe ham med at forstå til bunds. Men hendes undersøgelse af knoglerne viser at mens det ganske rigtigt er en ofring, så er den flere tusind år gammel; alligevel viser forstyrrelsen af den gamle grav sig at være starten på en sag der er meget større end både Nelson og Ruth havde forventet. Pludselig er Ruth i fare, og hun må sætte alt ind for at hjælpe Nelson inden det er for sent.
Pigen under jorden er en vaskeægte britisk krimi, som vi alle kender dem fra bøger og tv. Der er ikke noget vildt banebrydende ved selve plottet, men Griffiths brug af arkæologi var alligevel et friskt pust i en efterhånden fortærsket genre. Det er tydeligt at der er gjort meget research, for arkæologien beskrives troværdigt, hvilket er rart at opleve for en gangs skyld! (Her hjælper det helt sikkert også, at forfatterens mand selv er arkæolog.) Der er dog en del forskelle på engelsk og dansk arkæologi, så det er ikke en 1:1 overførsel af metoder – men det giver stadig et meget bedre billede af arkæologiens anvendelse end fx Indiana Jones eller Tomb Raider(!). Metoderne der anvendes af Ruth beskrives desuden på en måde så alle kan følge med.
Bogen er ganske underholdende, et dejligt afbræk fra eksamen og konstant skrivning. Men jeg håber at den næste bog i serien bygger videre på karaktererne. Nelson er lidt for meget af en kliche til at han blev rigtig interessant, og Ruths konstante negative kommentarer til sig selv bliver hurtigt trættende. Det ændrer dog ikke på, at bogen i sig selv er ganske fornøjelig; jeg satser på at næste bog bliver bedre end denne, når forfatteren har haft tid til at arbejde lidt mere med bogens karakterer.
Bogen får 4/6 stjerner, da jeg på trods af de til tider kedelige karakterer alligevel var konstant underholdt.
Find bogen i din lokale boghandel fra d. 19. januar 2018.
Forfatter: Elly Griffiths | Forlag: Gads | Udgivelse: 19. januar 2018 | Oversætter: Lærke Pade | Originaltitel: The Crossing Places |
Gem
Boguglen. En blog. 