Læseeksemplar fra forlaget.
Som alle andre, har jeg ventet spændt på den nyeste udgivelse fra Dan Brown. Dog har jeg ikke ligefrem glædet mig, det var mere en form for bizar nysgerrighed. Jeg kunne ikke lide de sidste to bøger fra hans hånd, Det forsvundne tegn eller Inferno. Så læsningen af denne var egentlig mest baseret på et spinkelt håb om at Brown ville være tilbage i topform. Det viste sig ikke at være tilfældet.
Historien er ret ligetil; Robert Langdon inviteres til et mystisk event i Spanien. Hans tidligere elev, Edmond Kirsch, computergeni og slet skjult mix af Elon Musk og Steve Jobs, vil afsløre svaret på to af de største spørgsmål der optager menneskeheden: Hvor kommer vi fra? Hvor skal vi hen?
Eventet går dog ikke helt som planlagt, og snart er Langdon (og den smukke, veluddannede museumsdirektør) på en vild og hæsblæsende jagt gennem Spanien, på jagt efter Kirschs opdagelse. De møder modstand, helt fra toppen af samfundet, og får hjælp fra uventede sider.
Plottet er altså det samme som Browns andre bøger. Men det er som forventet! Langdon-bøgerne er bygget op på en bestemt måde, og det er tydeligvis dét som læserne vil have. Jeg har egentlig ikke så stort et problem med det fortærskede plot, som jeg har med sproget og måden disse bøger er lavet på. Kort sagt: Jeg kedede mig under læsningen.
Dan Brown anvender cliffhangers i så stor stil i denne bog, at man får fornemmelsen af at han faktisk slet ikke kan finde ud af at afslutte et kapitel uden brug af det. Desuden bliver historien splittet op, idet man følger forskellige karakterer, men de er allesammen spundet ind i hver deres mysterie. Det betyder at læsningen bliver langsom og omstændig, da der reelt set ikke sker noget i de enkelte kapitler, før til allersidst i bogen. Person A og B flytter sig til Sted #2, mens C og D bevæger sig fra #5 til #6 – men uden karakter- eller plotudvikling af nogen slags. Jeg begyndte ret tidligt i bogen at skimme siderne, og det gik op for mig at bogen nemt kunne have været 150-200 sider kortere, uden at plottet var gået tabt.
Historien emmer desværre også lidt af desperation fra Browns side. Ikke nok med at han nær slutningen pludselig henter et symbol ind i historien som intet har med noget at gøre (men som var en joke på sociale medier for 2-3 år siden), så er der også en karakter der på et tidspunkt citerer Elsa fra ‘Frost’, ved rent faktisk at sige ordene “husk på Disneyprinsessen Elsas vise ord.” – “Let it go – Bare giv slip.” Jeg krummede tæer da jeg læste det, og måtte lige lægge bogen fra mig et øjeblik. Jeg forventer ikke ‘højlitterær’, kompliceret prosa når jeg læser Dan Brown, men flere gange under læsningen måtte jeg tage en pause for ikke at få ondt i hovedet af al min rullen med øjnene. Der er simpelthen for mange unødvendige og tåkrummende afsnit i denne her bog.
Der er ingen grund til at kæmpe så meget for at være ‘relevant’ eller ‘meme-worthy’; Browns bøger har ikke noget problem med at sælge! Hvis han fokuserede mere på at skrive, frem for salgbarheden, tror jeg at bogen havde været bedre.
Jeg er ikke selv fan af litteratursnobber, der mener at noget litteratur er ‘bedre for dig’ end andet. Men i min verden er Oprindelse fast food. Det er nem spænding, og i dette tilfælde, et skuffende mysterium (og frustrerende levering). Men ligesom med en pizza bestilt fredag aften med fritter og et stort glas cola, så er det helt okay at indtage når man får lyst til det.
Det er min ærlige mening, at Robert Langdon efterhånden burde gå på pension. Men så længe koen kan malkes, slagter man den selvfølgelig ikke. 😉
Oprindelse ender på 3 ‘stjerner’. For selvom jeg ikke var vild med den, så læste jeg den da færdig. Men det bliver nok desværre sidste gang jeg læser et Robert Langdon-eventyr.
| Forfatter: Dan Brown | Forlag: Hr. Ferdinand | Udgivelse: 3. oktober 2017 | Oversætter: Jakob Levinsen | Originaltitel: Origin |
Find den i din lokale boghandel. 🙂
Boguglen. En blog. 