Efterårsferie, skovture og Snickers-tærte med ‘Mickis kager’

Tærte-og-bog_red2

Efterårsferie betyder kage, hygge og gåture (og læsning!). Den er desværre slut nu, men en hel uges pause vil jeg aldrig komme til at brokke mig over! Slet ikke når jeg har nået at lave så mange spændende ting. Det lykkedes mig lige præcis at få mast lidt læsning ind også: Skildpadder hele vejen ned af John Green, og Mirror, Mirror af Cara Delevingne og Rowan Coleman – sidstnævnte har jeg skrevet en anmeldelse af, som kommer op om et par dage.

MickisKager_red

Som det kan ses på billedet øverst i indlægget, har jeg fået testet Mickis Snickers-tærte! Det er en overraskende simpel opskrift, og jeg måtte kun afsted efter fire ingredienser som ikke lige var i køkkenet (dulce de leche, æg, smør og peanuts). Micki har skrevet opskrifterne så de er super overskuelige, og det er nemt hurtigt at kigge på siden og se hvad der skal bruges hvornår. Og så er billederne skønne!

Opskrifterne bliver sværere efterhånden som man kommer igennem bogen. Denne her synes jeg var forholdsvis nem; men den befinder sig jo også lige i starten! Det bliver straks sværere når man kommer til de større opskrifter. Dem valgte jeg bevidst ikke at prøve kræfter med endnu. Snickers-tærten smagte forresten virkelig lækkert! Den var bare MEGET sød – men det må man jo forvente, når man laver en desserttærte baseret på en chokoladebar. Jeg kommer helt sikkert til at lave den igen en dag. Men først skal jeg lige igennem de 49 andre opskrifter i bogen 😀

ozzy-johngreen-final_red

Billedet herover (som I muligvis har set på bloggens Facebook-side) er et eksempel på hvor lækkert det er at være boghandler. John Green og Cara Delevingne-bøgerne nåede jeg at læse før jeg kom hjem, men det betyder bare at jeg har bedre tid til at læse de andre! Jeg glæder mig især til Supersaurus, som er en børnebog med en tilhørende Augmented Reality-app. Det bliver spændende at se hvordan det kommer til at virke. Udover bøgerne på billedet var jeg også så heldig at få Dan Browns Oprindelse og Sebastien de Castells Spellslinger med. Spellslinger udkommer på dansk d. 31. oktober, og den glæder jeg mig muligvis allermest til at få læst. Den er oversat af Hanna Lützen (af Harry Potter-fame), så der bliver noget at se frem til!

Efterårsferie-Collage

Vi skulle naturligvis også en tur i skoven, og vi var heldige at fange den mens den var smukkest, med alle sine efterårsfarver. Jeg er simpelthen så vild med disse skovture, og er næsten konstant en smule ærgerlig over at vi ikke har samme mulighed for at gå i skoven herovre – men uanset hvad, så er det altså også hyggeligere når man gør det i flok! (Og ja, en omgang tapas var der også tid til. Jeg fik desværre ikke et billede af de hjemmelavede crunchy kyllingelår, men de var lækre!)

Zoo-collage

Som kronen på værket, så nåede vi endda at tage i Zoologisk Have med (det meste) af Rasmus’ familie. Vi rørte ved en giraf! Den var super nysgerrig, og stak hovedet helt ud til os. Det var ret vildt. Vi fik også set alle babydyrene, men elefanten, løverne og det helt nye, lille næsehorn fik jeg ikke særlig gode billeder af, desværre.  Løveungerne var for dovne, og lå bare og sov, elefanten var derimod alt for aktiv og væltede rundt og legede med de større elefanter.

Jeg havde egentlig planlagt at jeg også ville nævne de nye hobbybøger der kom ud i sidste måned, hvor man kan lære flotte håndskrift-teknikker, men jeg har simpelthen ikke haft tid! Det må siges at være et luksusproblem. 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s