I går var jeg på udflugt med min mor, for at se Colson Whitehead blive interviewet om Den underjordiske jernbane, og måske – hvis vi var heldige – få signeret vores eksemplarer af bogen. Inden vi fandt vores pladser på trappen i Boghallen, satte vi os og nød et (lille?) stykke kage og en god kop kaffe på Café Vivaldi på Axeltorv. Det var lige akkurat varmt nok til at sidde udenfor, hvilket vi skyndte os at udnytte. Der bliver hurtigt indelukket og en smule støjende indenfor, men det er blevet mere roligt på torvet nu da byggeriet næsten er færdigt.
Som det ses på billedet ovenover, havde jeg medbragt min nyeste bog der er snuppet fra hylden, Den sidste af Alexandra Oliva. Jeg færdiggjorde den i nat, men det hører til et andet indlæg, der måske kommer op engang i morgen. (:
Oplevelsen i Boghallen var virkelig fed. Colson blev interviewet af Tonny Vorm, og samtalen mellem dem virkede ret naturlig, hvilket måske kan forklares ved at de har snakket sammen næsten konstant de sidste tre dage; Colson har haft et ret stramt skema her i weekenden, både med Louisiana Literature, og adskillige TV- og papirinterviews til forskellige medier. Men han virkede frisk og veloplagt, og de fik dækket adskillige spændende emner, heriblandt bogens tilblivelse. Vi løb også ind i Helle Vincentz, hvilket altid er en ren fornøjelse!
Whitehead fik idéen for 17 år siden, men som han selv sagde, så skulle han være ‘klar’ til at skrive bogen, så den blev god nok. Det var fascinerende at høre hvor lang en idéproces nogle gange kan være, før en bog bliver klar til pressen. Vi måtte naturligvis også lige komme rundt om det politiske landskab i USA, for selvom bogens idé allerede blev til for 17 år siden, indrømmede Whitehead da også at han er blevet påvirket af tingenes tilstand, især efter valget i oktober. Her kom han også omkring de forventninger der kan opstå når man er sort forfatter, og hvordan han i nogle tilfælde forventes at være talerør for alle andre sorte i landet, en problemstilling han også omtaler i bogen.
Hans researchfase involverede adskillige timer med de offentlige arkiver i USA, hvori der befinder sig hundredevis af fortællinger af tidligere slaver, eller børn der voksede op med en mor der var slave. Disse har givet et unikt indblik i deres tankegang og forhold til den hvide mands tyranni, hvilket virkelig kan mærkes i bogen.
Som Colson selv sagde, så var han interesseret i at fortælle “The truth of things, not the facts“, hvilket jeg har hørt andre forfattere hentyde til. Det er en fantastisk måde at tilgå sin skriveproces på, synes jeg; og det lykkedes ham i dén grad med Den underjordiske jernbane.
Vi hørte to passager fra bogen, som blev læst op af Colson. Han har virkelig god rytme når han læser, og det var super spændende at høre ordene fra forfatteren selv. De udvalgte afsnit i bogen var også virkelig godt udvalgt, det var lige netop nogle af mine yndlingssteder i bogen!
Det var en helt fantastisk oplevelse, og det har føjet en masse til oplevelsen af bogen. Vi var også så heldige at få vores bøger signeret som nogle af de første – det er bare et spørgsmål om at være det rette sted på det rette tidspunkt!
Jeg håber at vi får mulighed for at deltage i flere af denne slags events, for det var virkelig en hyggelig – og lærerig dag.
Boguglen. En blog. 