Mere amerikansk sci-fi: Scythe af Neal Shusterman

Scythe, skrevet af den amerikanske forfatter Neal Shusterman, foregår i en utopisk verden, hvor menneskeheden har overvundet døden.

scythe-simon-schuster
Scythe, fra Simon & Schuster

Det lyder som en drøm, men det er nærmere et mareridt for de nulevende mennesker. Da folk ikke længere dør – heller ikke af naturlige årsager som alderdom og hændelige uheld – er der oprettet en international, uafhængig gruppe der hedder “scythes”. Disse personer har ansvaret for at “aflive” de mennesker der ikke længere skal leve, så der ikke på noget tidspunkt lever flere mennesker end hvad der er bæredygtigt for planeten.

Historien drejer sig om Citra og Rowan, der udvælges til at være lærlinge hos en scythe. Ingen af dem ønsker det, men at blive en scythe betyder at din familie er fredet i en periode, og de tager begge ansvaret på sig. De oplæres derfor begge i at slå ihjel, med alvorlige konsekvenser..

Bogen er ekstremt velskrevet, i et velformuleret men ikke overpyntet sprog. Karaktererne vi følger, Citra og Rowan er velskrevne, dog er der lidt en tendens til nogle klicheer her og der – men hvad er bøger uden nogle velkendte elementer? Bogen kommer tæt på en række moralske spørgsmål, blandt andet om livets værdi uden døden, det moderne menneskes forhold til døden som en ‘sikkerhed’, og den absolutte magt det er at være i stand til at tage liv. Den var fantastisk at læse, og jeg kom igennem den på blot en enkelt dag! Den sælges i USA som en ungdomsbog, men jeg mener at den har potentiale til at være ‘mere’. Dermed ikke sagt at der er noget galt med ungdomsbøger, men jeg er sikker på at vi alle kender nogen der ikke ønsker at læse noget fra ungdomshylden, udelukkende baseret på fordomme om bøgernes kvalitet.

Jeg synes at bogen burde læses af alle, uanset om de er til science fiction eller ej. Ja, der er lidt action i den, men ikke så det overskygger det egentlige plot, hvilket er en ret svær balancegang for de fleste forfattere. Bogen er på 435 sider, men jeg følte at historien var meget større end det. Shusterman har skrevet en fantastisk, kæmpestor historie på meget lidt plads. Og så er det kun den første i serien.

Scythe får 6 stjerner af mig, blandt andet fordi den rent faktisk afslutter sin historie i den første bog. Det er efterhånden en sjældenhed, at en forfatter færdiggør historien i bog nr. 1. Det er blevet umådeligt populært at slutte på cliffhangers, der ødelægger bogens plot. Dette er ikke tilfældet her, men jeg glæder mig dog alligevel meget til at læse en fortsættelse! (Take note, forfattere; Cliffhangers er ikke altid nødvendige!)

6-books

Jeg læste denne bog på engelsk. På nuværende tidspunkt er der (desværre) ikke planlagt en dansk oversættelse. Den er udgivet af Simon & Schuster, 22 november 2016.

Få den i din lokale boghandel (hvis de ikke har den, er jeg sikker på at de gerne vil bestille den hjem.)

x

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: